Undervisningsmetoder

Frederiksberg Svømmeskoles Undervisningsmetoder

Den røde tråd i svømmeundervisningen i Frederiksberg Svømmeskole er vilje, glæde, styrke, tryghed, kundskab i og om vand. I undervisningen arbejder vi ud fra grundprincipperne i den moderne svømning, som består af 4 grundelementer

ELEMENTSKIFTE

VEJRTRæKnING

Balance

Bevægelse

Tryghed

Med udgangspunkt i øvelser, aktiviteter og lege med at flyde, glide, dreje, vende, boble, hoppe og springe, trænes de basale færdigheder, der er nødvendige, for senere at kunne lære de fire svømmemåder, crawl, rygcrawl, butterfly og brystsvømning. Derfor fylder disse tilvænningsøvelser meget på undervisningsholdende, frem for længder, udholdenhed og “banesvømning.”

Undervisningen er tilpasset, så det enkelte barn kan sætte nye delmål/mål ved fælles øvelser på holdet.

Urdfordring

Al holdundervisning foregår i familiebassinet, som har en perfekt størrelse og varierer meget i dybde, og netop derfor er det optimalt indrettet, når børnene skal lære at svømme, idet distancen, der skal tilbagelægges, kan tilpasses børnenes færdigheder. Det er langt bedre at svømme en kort strækning teknisk korrekt, end at svømme lange distancer, der er teknisk ukorrekte.

Vores Filosofi

Vil man gerne udvikle sig til en

effektiv

svømmer, er det vigtigt at kunne finde balancen i vandet og føle sig tryg. Lær’ det med den rette teknik fra starten

At føle sig tryg i vand gør vandet til et mere sikkert sted at være.

Glæden ved vand er berigende og kan tilføre nye oplevelser i livet.

Med stor viljestyrke og engagement knokler og stræber børn efter nye mål, færdigheder og udfordringer- også i vand. Med masser af positiv energi og gennem leg lærer vi dem starter, vendinger samt videreudvikling i alle de fire svømmemåder, startende med crawl og rygcrawl efterfulgt af butterfly og brystsvømning. Det er barnets formåen, der vurderes og med det som udgangspunkt vurderes det, om det enkelte barn er klar til nye mål.